Nøgleord: vinklet journalistik, valensframing, hukommelsesstudier, kommuner, CEPOS
Den 9. december bragte
Berlingske en interessant historie i deres Politiko-sektion. Historien havde
overskriften ”En stille revolution i kommunerne”. Af pladshensyn er dette indlæg opdelt i to, og i denne del skal i se hvordan medierne – via framing –
subtilt kan fremme politiske budskaber. I næste del behandles historiens egentlige
vinkel.
Som en indskudt bemærkning,
vil jeg gerne understrege to ting.
For det første, er det ingen hemmelighed, at Berlingske er de borgerliges avis.
Det jeg om lidt viser jer, bør derfor ikke chokere nogle. For det andet, findes
der masser af øvrige eksempler på partiaffilierede medier i Danmark, selvom
vores pressekorps i princippet er uafhængigt. De fleste er således med på, at
Information er de rødes avis og Politiken de radikales osv. (groft sagt).
Pointen med denne kommentar er ligetil: Det meste journalistik er vinklet; vær derfor kritisk, når du læser nyheder!
Berlingske - den blå agent
Historien blev som nævnt
bragt d. 9 december med overskriften ”En stille revolution i kommunerne” og
agerede forside på avisens Politiko-sektion. Foruden overskriften var forsiden
illustreret med et byskilt hvorpå der stod ”På skrump”. Historien gik på, at
der var nedlagt 30.000 stillinger i landets 98 kommuner som et led i en
effektiviseringsindsats. Stillingerne var nedlagt uden de store protester,
derfor var det en ”stille revolution” som var fundet sted. Artiklen var fyldt
med subtile markører. Ord som; ”slankes”, ”trimmes” og ”nedbarberinger”. I
web-udgaven af artiklen er der hentet kommentarer fra fire kilder; i) en
professor fra RUC, ii) en cheføkonom fra CEPOS, iii) en cheføkonom fra
Kommunernes Landsforening og iiii) formanden for fagforbundet FTF. Kilderne blev præsenteret i denne
rækkefølge.
Kilderne repræsenterer hver
deres frame, og rækkefølgen heraf er vigtig. Der bør fremhæves to interessante studier hvad angår frame-præsentation. Det ene har således undersøgt vigtigheden af, at have det sidste ord i en debat, og hvordan timingen af argumenter påvirker vores hukommelse. Denne forskning bygger på den antagelse, at vi bedst husker den
information vi senest har modtaget (Det er formentlig også her udtrykket
”dugfrisk i hukommelsen” stammer fra). Det andet studie tog udgangspunkt i de samme hukommelsesmekanismer som det første. Her blev
repetition behandlet, og man fandt ud af, at frames som blev gentaget flere
gange havde en større effekt, end frames som kun blev nævnt én gang.
Repetition trumfer dermed ”det sidste ord”. Dette
er vigtig forskning, selvom vi alle kender det instinktivt, eftersom vi lettere husker budskaber vi har hørt igen og igen (Så har du undret dig over hvorfor
politikere ofte gentager sig selv, så ved du nu hvorfor). Men hvordan hænger
det sammen med Berlingskes præsentation af kilder? Første kilde var
RUC-professoren, der neutralt omtalte spareplanen, efterfulgt af to positive
kommentarer fra CEPOS-økonomen og KL-økonomen. Sidste kilde, formanden for FTF
knyttede en kort negativ kommentar til situationen. Dvs. kildekommentarerne er
ladet i nedenstående rækkefølge:
Neutral – positiv – positiv – negativ
Rækkefølgen af kilderne
(og positive repetition) påvirker således vores hukommelse til huske historiens
vinkel – effektivisering i den offentlige sektor – som noget godt og
kærkomment!
Kildernes kommentarer er dernæst
ikke overraskende. RUC-professoren beskriver således sagen neutralt, og oversætter
den til hverdagsdagsdansk. Desuden tilføjer han troværdighed til artiklen.
CEPOS-økonomen (CEPOS er en borgerlig tænketank som journalisten også har anført) og KL-økonomen repræsenterer dernæst ja-siden, og formanden for
FTF nej-siden. De hhv. roser og kritiserer situationen som forventet. På
papiret ligner dette god neutral journalistik, da alle sider på er blevet hørt, og alle burde være tilfredse, men CEPOS-økonomens kommentar er blevet brugt til overskriften. Det er ikke
uden konsekvens, da vi selvfølgelig også stimuleres af overskrifter. Lad os derfor
anskue ordlyden i framen ”stille revolution” og i de øvrige metaforer i
artiklen.
”Stille revolution”
Overskriften ”Stille revolution i kommunerne" hentyder til, at der i landets 98 kommuner er nedlagt 30.000 stillinger – uden
protester fra de kommunalt ansatte. Konceptet revolution kender vi metaforisk
rigtig godt: Det leder os til at tænke på historiske revolutioner (den
amerikanske uafhængighedskrig, den franske revolution osv.), og de fleste af os
har en umiddelbar positiv og romantisk opfattelse af revolutioner. Revolutioner
er drevet af undertrykte folk, som siger fra, og kæmper for sine rettigheder.
Når CEPOS-økonomen bruger framen ”stille revolution” om nedbringelsen af den
kommunale sektor, gør han derfor noget klogt: Han udløser vores dovne
kognition, og efterlader et indtryk af, at besparelserne for det første er gode
og velkomne, og, for det andet, er sket nedefra – hvilket er totalt absurd. Man
kan i virkeligheden slet ikke bruge ordet revolution om det som er sket, men
det er han tilsyneladende sluppet af sted med --- og journalisten har efterfølgende
brugt formuleringen i artiklens overskrift. Det betyder to ting. For det første er artiklen positivt framet
allerede inden man åbner avisen, og for det andet tæller overskriften som en ekstra positiv gentagelse i vores hukommelse. Dette er et skoleeksempel på god framing, og desuden et godt eksempel på hvordan journalister generelt vinkler historier.
Øvrige metaforer
Man kan til slut tage fat på
de øvrige metaforer som journalisten har brugt til at vinkle artiklen. Ordene ”slanke”
og ”på skrump” kender vi fra andre sammenhænge, og der er formentlig mange der
stifter bekendtskab med koncepterne her efter nytår (jeg skal selv lidt). Når
vi slanker os og går ”på skrump” skiller vi os af med de overflødige og usunde
kilo. Når man er slank, er man dermed sund – og det er godt at være sund! Når
man bruger vægttabsmetaforer om beskæringen af den kommunale sektor, så antyder
man, at sektoren er overvægtig og dermed usund.
Derudover anvendte
journalisten markørerne ”trimme” og ”barbere” til at beskrive situationen.
Dette er ligeledes velkendte metaforer. Vi ”trimmer” for at kontrollere ex hår-
og plantevækst, og vi barberer os for at virke rene, soignerede og ansvarlige.
Når man anvender disse metaforer om nedbringelsen af ansatte i den kommunale
sektor, så antyder man, at kommunernes størrelse forinden var ude af kontrol og
uansvarlig.
Alt taget i betragtning er sprogbrugen
i artiklen ladet på en måde, som pirrer de mentale referencerammer vi alle besidder,
og kortslutter vores hjerne til at opfatte sagen som noget positivt.
I denne første del af
artiklen har i set, hvordan journalister via sprogbrug, kildepræsentation og
overskrifter subtilt kan fremme en politisk vinkel. Jeg vil igen
gerne understrege, at denne disciplin ikke er unik for Berlingske – de andre
gør det også; journalistik er vinklet. Uanset hvad, så er dette indlæg et eksempel på, hvorfor man være kritisk i sin tilgang til nyheder. Tro derfor ikke på alt du læser (... Mor!).
Kilder:
(Web-artikel og Politiko-forside)
http://www.b.dk/nationalt/en-stille-revolution-i-kommunerne
http://www.b.dk/politik-og-samfund/politiko-10.12.2012-den-stille-revolution
Kilder:
(Web-artikel og Politiko-forside)
http://www.b.dk/nationalt/en-stille-revolution-i-kommunerne
http://www.b.dk/politik-og-samfund/politiko-10.12.2012-den-stille-revolution