Den stille revolution - del 1

Nøgleord: vinklet journalistik, valensframing, hukommelsesstudier, kommuner, CEPOS

Den 9. december bragte Berlingske en interessant historie i deres Politiko-sektion. Historien havde overskriften ”En stille revolution i kommunerne”. Af pladshensyn er dette indlæg opdelt i to, og i denne del skal i se hvordan medierne – via framing – subtilt kan fremme politiske budskaber. I næste del behandles historiens egentlige vinkel.

Som en indskudt bemærkning, vil jeg gerne understrege to ting. For det første, er det ingen hemmelighed, at Berlingske er de borgerliges avis. Det jeg om lidt viser jer, bør derfor ikke chokere nogle. For det andet, findes der masser af øvrige eksempler på partiaffilierede medier i Danmark, selvom vores pressekorps i princippet er uafhængigt. De fleste er således med på, at Information er de rødes avis og Politiken de radikales osv. (groft sagt). Pointen med denne kommentar er  ligetil: Det meste journalistik er vinklet; vær derfor kritisk, når du læser nyheder!  

Berlingske - den blå agent

Historien blev som nævnt bragt d. 9 december med overskriften ”En stille revolution i kommunerne” og agerede forside på avisens Politiko-sektion. Foruden overskriften var forsiden illustreret med et byskilt hvorpå der stod ”På skrump”. Historien gik på, at der var nedlagt 30.000 stillinger i landets 98 kommuner som et led i en effektiviseringsindsats. Stillingerne var nedlagt uden de store protester, derfor var det en ”stille revolution” som var fundet sted. Artiklen var fyldt med subtile markører. Ord som; ”slankes”, ”trimmes” og ”nedbarberinger”. I web-udgaven af artiklen er der hentet kommentarer fra fire kilder; i) en professor fra RUC, ii) en cheføkonom fra CEPOS, iii) en cheføkonom fra Kommunernes Landsforening og iiii) formanden for fagforbundet FTF.  Kilderne blev præsenteret i denne rækkefølge.

Kilderne repræsenterer hver deres frame, og rækkefølgen heraf er vigtig. Der bør fremhæves to interessante studier hvad angår frame-præsentation. Det ene har således undersøgt vigtigheden af, at have det sidste ord i en debat, og hvordan timingen af argumenter påvirker vores hukommelse. Denne forskning bygger på den antagelse, at vi bedst husker den information vi senest har modtaget (Det er formentlig også her udtrykket ”dugfrisk i hukommelsen” stammer fra). Det andet studie tog udgangspunkt i de samme hukommelsesmekanismer som det første. Her blev repetition behandlet, og man fandt ud af, at frames som blev gentaget flere gange havde en større effekt, end frames som kun blev nævnt én gang. Repetition trumfer dermed ”det sidste ord”. Dette er vigtig forskning, selvom vi alle kender det instinktivt, eftersom vi lettere husker budskaber vi har hørt igen og igen (Så har du undret dig over hvorfor politikere ofte gentager sig selv, så ved du nu hvorfor). Men hvordan hænger det sammen med Berlingskes præsentation af kilder? Første kilde var RUC-professoren, der neutralt omtalte spareplanen, efterfulgt af to positive kommentarer fra CEPOS-økonomen og KL-økonomen. Sidste kilde, formanden for FTF knyttede en kort negativ kommentar til situationen. Dvs. kildekommentarerne er ladet i nedenstående rækkefølge: 

                     

Neutral – positiv – positiv – negativ

Rækkefølgen af kilderne (og positive repetition) påvirker således vores hukommelse til huske historiens vinkel – effektivisering i den offentlige sektor – som noget godt og kærkomment! 

Kildernes kommentarer er dernæst ikke overraskende. RUC-professoren beskriver således sagen neutralt, og oversætter den til hverdagsdagsdansk. Desuden tilføjer han troværdighed til artiklen. CEPOS-økonomen (CEPOS er en borgerlig tænketank som journalisten også har anført) og KL-økonomen repræsenterer dernæst ja-siden, og formanden for FTF nej-siden. De hhv. roser og kritiserer situationen som forventet. På papiret ligner dette god neutral journalistik, da alle sider på er blevet hørt, og alle burde være tilfredse, men CEPOS-økonomens kommentar er blevet brugt til overskriften. Det er ikke uden konsekvens, da vi selvfølgelig også stimuleres af overskrifter.  Lad os derfor anskue ordlyden i framen ”stille revolution” og i de øvrige metaforer i artiklen.

”Stille revolution”

Overskriften ”Stille revolution i kommunerne" hentyder til, at der i landets 98 kommuner er nedlagt 30.000 stillinger – uden protester fra de kommunalt ansatte. Konceptet revolution kender vi metaforisk rigtig godt: Det leder os til at tænke på historiske revolutioner (den amerikanske uafhængighedskrig, den franske revolution osv.), og de fleste af os har en umiddelbar positiv og romantisk opfattelse af revolutioner. Revolutioner er drevet af undertrykte folk, som siger fra, og kæmper for sine rettigheder. Når CEPOS-økonomen bruger framen ”stille revolution” om nedbringelsen af den kommunale sektor, gør han derfor noget klogt: Han udløser vores dovne kognition, og efterlader et indtryk af, at besparelserne for det første er gode og velkomne, og, for det andet, er sket nedefra – hvilket er totalt absurd. Man kan i virkeligheden slet ikke bruge ordet revolution om det som er sket, men det er han tilsyneladende sluppet af sted med --- og journalisten har efterfølgende brugt formuleringen i artiklens overskrift. Det betyder to ting. For det første er artiklen positivt framet allerede inden man åbner avisen, og for det andet tæller overskriften som en ekstra positiv gentagelse i vores hukommelse. Dette er et skoleeksempel på god framing, og desuden et godt eksempel på hvordan journalister generelt vinkler historier.

Øvrige metaforer

Man kan til slut tage fat på de øvrige metaforer som journalisten har brugt til at vinkle artiklen. Ordene ”slanke” og ”på skrump” kender vi fra andre sammenhænge, og der er formentlig mange der stifter bekendtskab med koncepterne her efter nytår (jeg skal selv lidt). Når vi slanker os og går ”på skrump” skiller vi os af med de overflødige og usunde kilo. Når man er slank, er man dermed sund – og det er godt at være sund! Når man bruger vægttabsmetaforer om beskæringen af den kommunale sektor, så antyder man, at sektoren er overvægtig og dermed usund.

Derudover anvendte journalisten markørerne ”trimme” og ”barbere” til at beskrive situationen. Dette er ligeledes velkendte metaforer. Vi ”trimmer” for at kontrollere ex hår- og plantevækst, og vi barberer os for at virke rene, soignerede og ansvarlige. Når man anvender disse metaforer om nedbringelsen af ansatte i den kommunale sektor, så antyder man, at kommunernes størrelse forinden var ude af kontrol og uansvarlig.

Alt taget i betragtning er sprogbrugen i artiklen ladet på en måde, som pirrer de mentale referencerammer vi alle besidder, og kortslutter vores hjerne til at opfatte sagen som noget positivt.

I denne første del af artiklen har i set, hvordan journalister via sprogbrug, kildepræsentation og overskrifter subtilt kan fremme en politisk vinkel. Jeg vil igen gerne understrege, at denne disciplin ikke er unik for Berlingske – de andre gør det også; journalistik er vinklet.  Uanset hvad, så er dette indlæg et eksempel på, hvorfor man være kritisk i sin tilgang til nyheder. Tro derfor ikke på alt du læser (... Mor!). 

Kilder: 

(Web-artikel og Politiko-forside)
http://www.b.dk/nationalt/en-stille-revolution-i-kommunerne
http://www.b.dk/politik-og-samfund/politiko-10.12.2012-den-stille-revolution