Da skattedebatten blev framet

Nøgleord: valensframing, skattelettelser, tax relief, re-framing. 

Et godt eksempel på framing i nyere tid vedrører skattedebatten, efter daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen introducerede begrebet "Skattelettelser" til den politiske sprogbrug. Dette begreb illustrerer framing i sin elegante og effektfulde enkelthed.

AFR kan dog ikke tage æren for framen, som er en amerikansk opfindelse - nærmere betegnet fra det republikanske partis spinmaskine. I sin oprindelige form hed framen 'Tax Relief', og er konstrueret af Frank Luntz, der lever af at opfinde strategiske frames til det republikanske parti. 

 Lad os i mellemtiden anskue ordlyden i "skattelettelser". Skatter er skatter, og hvordan man opfatter skatter afhænger af ens politiske principper. Det interessante ord er i mellemtiden "lettelser". Ordet lettelse (eller relief på engelsk) implicerer, at der eksisterer en byrde eller noget tyngende. Vi kender byrder i metaforiske sammenhænge overalt. Det kan være fysiske byrder; noget tungt man slæber rundt på. Det kan være en patologisk byrde; hovedpine, mavepine, ledsmerter osv. Byrder kan også være emotionelle; et slidt ægteskab, depressioner, stress osv. Ordet lettelse er dermed en sproglig markør, der ubevidst udløser byrde-referencer (frames of reference) hos os, og ordkonstruktionen "skattelettelser" fortæller os, at skatter er en byrde. 

Hvis skatter dermed er byrder, jamen, så er liberale principper (minimalstat, frit marked osv.) vel løsningen. 

Det interessante er i mellemtiden ikke, at ordet 'skattelettelser' indgår i liberal sprogbrug, men at den nuværende S-R-SF regering også omtaler lavere skatter som 'skattelettelser'. Ordets logiske sammensætning (skatter = byrde) fremmer jo principielt ikke den røde bloks politik. 

Denne type framing er et skoleeksempel på valensframing (som det hedder i forskerkredse). Det sorterer, på denne side, under det jeg kalder indpakning. Dette eksempel illustrerer framing i sin elegante enkelthed og må siges at være en sejr til den borgerlige blok.     

Framen 'skattelettelser' er desuden blevet gentaget så ofte, at der reelt ikke findes nogle alternativer til at beskrive lavere skatter. Det, som den daværende oppositions pressekorps skulle have gjort var at re-frame (omdøbe) begrebet første gang de hørte det. Re-framing er dog lige så let som at presse tandpasta tilbage i tuben. Det er vanskeligt og lykkes yderst sjældent. Derfor bør politikere aldrig undervurdere framing som et magtfuldt policy-våben.